Mine biler |
|
|
|
|||
|
| |||
|
Jeg fik min f�rste bil i 1984. Det var en 2CV. Den var fra 1981, med tromlebremser og i farven beige nevada - den mest st�vede af de tre beige nuancer, som 2CV fandtes i omkring den tid. Det st�vede look blev yderligere understreget af at lakpleje aldrig har v�ret et af mine specialer.
Endnu en ting, der fik den til at se lidt s�rgelig ud var den sorte "vandstandsstribe" af gummihud, som den tidligere ejer havde yderligere forsynet den med. Det er n�sten et glemt kulturf�nomen nu, men den gang var det faktisk v�ldig popul�rt blandt villavejenes g�r-det-selv familief�dre i joggingbukser at d�kke over rust i panelerne og lakskader ved at forsyne bilen med en sort stribe forneden. N�r man p� en varm sommerdag if�rt hvide bukser kom til at strejfe s�dan en model m�tte man bare bede til at det ikke var Tectyl Body Safe, der var blevet brugt.
Efterh�nden som rusten blev mere og mere alvorlig kunne man over et par �r iagttage at "vandstandsstriben" kr�b h�jere og h�jere op. Man kunne f� den tanke at det var tid at skifte bilen n�r man ikke l�ngere kunne se ud af ruderne!
Min stribe forblev nu det samme sted i hele bilens levetid - s�dan noget gummihud er ikke til at f� af. Efter at have k�rt mere end 300.000 km i den var jeg i den situation at den var brugt op p� enhver t�nkelig m�de, b�de mekanisk og mht. rust.
Men ud over at man husker sin f�rste bil som noget s�rligt, m� jeg ogs� sige at det p� mange m�der er den bil, der har bragt mig flest oplevelser.
Blandt mange andre ture, var det den jeg k�rte i i 1988 gennem Tyrkiet,
Syrien, Jordan, Egypten og Israel.
Det var ogs� den jeg k�rte i rundt i Sahara p� en tur i 1990.
Et meget vigtigt aspekt af s�den nogle ture, for at de skal lykkes p� det mekaniske plan, er klarg�ringen af k�ret�jet. Det er et emne, der har interesseret mig meget siden jeg f�rste gang fik kontakt med mennesker i klubben, der havde samme interesse, og siden jeg fik fat i bogen "Ici commence l'aventure" af Jacques Wolgensinger, baseret p� erfaringerne fra Raid Afrique og Paris-Kaboul.
Egentlig var der ikke noget i vejen med forberedelserne til den tur med
den selvsamme 2CV, der p� et par d�gn bragte mig og en til fra klubben
til 2CV-fabrikken i Portugal inden
lukningen, inklusive et motorskift p� en parkeringsplads i Bordeaux.
Faktisk st�r der i artiklen i klubbladet (Attraction 170) som vi skrev
om turen at "der blev kun foretaget et par sm�justeringer undervejs", men
en af dem var alts� dette motorskift fordi motorblokken revnede og
olien tapl�b ud.
Vi ville ikke forstyrre den gode historie om hvor fantastisk 2CV er,
med denne detalje!
Det var i �vrigt meget sp�ndende at bes�ge fabrikken. Her er nogle
af billederne inde fra fabrikken, som jeg ikke selv har taget da det
var forbudt.
Det var ogs� den bil, jeg k�rte Frankrig tyndt i medens jeg arbejdede
som mekaniker i Paris, og brugte en stor del af min fritid p� at s�ge
efter en Belph�gor-lastbil. Disse og mange andre meriter har jeg
tidligere skrevet om i Citro�nisternes blad Attraction, ligesom
jeg ogs� har optr�dt med den i fjernsynet.
Selv om 2CV personbilen st�r for mig som det ultimative k�ret�j, har jeg haft det held at kunne anskaffe mig adskillige andre modeller. Is�r DS har en plads n�r mit hjerte, og oplevelsen af at cruise rundt i byen en sommerdag med en diskret finger nu og da p� hydraulikgearstangen er vanskelig at sammenligne med noget andet. Dagen efter at jeg havde v�ret med til DS'ens 30 �rs jubil�um k�bte jeg min f�rste DS. Den og en anden DS br�ndte desv�rre sammen med resten af v�rkstedet Clinikken i 1991, men siden har jeg genoprettet beholdningen.
En af de biler jeg har k�rt mest i, er min CX break, som jeg anskaffede
i 1992. Terr�negenskaberne er jo ikke som i 2CV, men det er transport
p� 1. klasse med plads til 12 flyttekasser eller til at k�re p�
ferie i, lastet med familie og bagage. Og p� det tekniske plan er jo
is�r servostyringen jo noget helt s�rligt. For alle os der ikke lige
har haft mod p� at investere i en SM, er CX m�den at f� daglig adgang
til dette unikke stykke Citro�n-teknologi.
Ud over alle bilerne har Citro�n-interessen ogs� bibragt mig samv�ret med en masse rare mennesker i klubben, der er ramt af den samme sygdom. Det er den diagnose, der er kendt som Citro�nza Seriosa. Jeg tror ikke at jeg ville have sat helt s� meget pris p� modellerne hvis jeg ikke havde haft nogen at dele interessen med. Mit liv med Citro�n handler alts� om alle de aftner, der er g�et med at arbejde med bladet, alle de tr�f jeg har v�ret til, alle de klubaftner og servicekurser man har v�ret en del af og is�r alle menneskerne i og omkring klubben.
Hvis nogen alts� spurgte mig, hvad er det jeg s�rlig godt kan lide ved Citro�n, tror jeg at jeg ville svare: Det er oplevelserne og menneskerne!
Martin Bech