|
|
|
|
| |
Levallois-fabrikken - den sidste tid |
Citroën var meget opsatte på at undgå strejker og aktioner fra
de stærke fagforeninger, der gjorde hvad de kunne for at kæmpe mod
nedlæggelsen af arbejdspladser i deres område.
Nogle af arbejdspladserne ville godt nok genopstå i Portugal,
hvor man ville producere 2CV nogle år endnu, men det betragtede man som
et lavtlønsland, og det hjalp i hvert fald ikke arbejderne i Paris.
Det franske kommunistparti (PCF) havde hængt disse plakater op i hele kvarteret:
...endda også på selve fabriksbygningen.
Citroën var derfor meget hemmelighedsfulde mht. hvornår den sidste
2CV ville blive produceret. Idet Gert Bue Larsen havde ringet derned helt fra
Danmark, mente en medarbejder hos Citroën at man godt kunne
afsløre at den sidste 2CV var blevet produceret samme dag.
Men da det gik op for
medarbejderen at vi kunne finde på at tage derned, blev det
ændret til at de sidste biler allerede havde forladt fabrikken.
Vi satsede på at det ikke var sandt og kastede os ind i
en 2CV og kørte hele natten ned til Paris
Lige før Paris kommer man forbi fabrikken i Aulnay, hvor dejlige 2CV'er
stod klar til eksport
Om morgenen, fredag d. 26/2-1988 stod vi uden for fabrikken
...hvor vi prøvede at komme ind, men blev afvist.
Vi måtte derfor nøjes med at gå rundt uden om fabrikken,
her set fra Rue du Président Wilson.
Selve fabrikken blev bygget allerede i 1903 af
Adolphe Clément, der stod i spidsen for Automobiles
Clément-Bayard. Citroën lejede alle 70000 m² i 1921
og købte det hele i 1929. Begge foretagender havde altså
initialerne A.C. og man kunne derfor, kuriøst nok, blot lade AC
emblemerne på facaden blive siddende. Det er forklaringen på at
der godt nok stod AC, men at typografien ikke minder om noget Citroën
ellers benyttede sig af.
Andre facadeelementer var dog meget Citroën-specifikke, som disse
støbejernsemblemer. Hvem, der bare havde haft mod til at hive
brækjernet frem og tage et med hjem...
På fabrikken blev der gennem årene lavet meget mere end
blot 2CV'er.
Det startede med 5HP og i 1926 også fremstilling af kuglelejer.
Men det var også her man samlede de første 250 2CV i 1939
så de kunne være klar til den
Salon d'Automobile, der aldrig kom pga. krigen. Den diskrete
sidedør på Rue du Président Wilson hvor de
små biler plejede at komme ud således som de havde gjort det
i en menneskealder.
Herfra kørte bilerne (uden nummerplader) hen ad gaden og ned på
denne plads ved Seinen hvor de blev læsset på autotransporteren,
der holder klar. Men da det faktisk skete for allersidste gang, foregik det
dog gennem hovedporten.
Hjørnet af Rue Anatole France og Rue Clément Bayard
En port i Rue Clément Bayard som formodentlig mest blev brugt til
leverancer ind på fabikken
Et kig ind gennem de snavsede ruder i den nu stillestående fabrik
Kvalitetskontrollen: Bemærk skiltene "Pièces à controler"
og "Pièces controlées".
Gennem nøglehuller og andre åbninger af samme størrelse
fik vi også øje på
bilerne derinde
og i et kælderniveau i forhold til gaden kunne man gennem de små
huller også se den bil, Citroën havde udnævnt til at være
den sidste 2CV produceret i Frankrig
3.418.347ème VOITURE 25.02.1988
Noget af fabrikken set nede fra Seine-kajen.
Læg mærke til chevronerne på skortenene.
Billederne og lidt af historien kom også med på sidste side inden
redaktionens slutning i en bog af Fabien Sabatés
Om efteråret samme år vendte vi tilbage til området, for
at se hvordan nedrivningen skred frem. Her, porten, hvor vi prøvede at komme ind.
Indenfor var det meste allerede nedbrudt
Flere fagforeningsplakater på porten
Man kunne gense kælderen hvor de sidste modeller havde stået.
I dag har kontorpaladser i glas og stål erstattet disse bygninger
og der er intet tilbage i dette kvarter som henviser til den stolte
historie med fabrikation af biler. Ikke engang en lille mindeplade.
Ikke engang gaderne er som dengang:
Quai Michelet hedder Quai Charles Pasqua og Rue Clément Bayard
er delvis sløjfet. Til gengæld er der på en lille del af
det tidligere fabriksområde nu en Rue André Citroën. Det er
da altid noget.
Fabriksområdet i rektanglet mellem de fire gader (fra PlanNet, 1980'erne)
På dette Michelin-kort fra 1990 er fabriksområdet under ombygning
...og kort tid efter (også 1990) er nabokareerne syd for området
også med i byfornyelsen
Michelin-kortet fra 2003 viser området som det forefindes i dag, bortset fra
at Quai Michelet har skiftet navn til Quai Charles Pasqua.
